Kina
Billeder og historier fra en fjern kultur

 

Kina er ikke et land - det er en hel verden.

 

Der er imponerende rester af det ældgamle kejserrige, hvor kun én vilje gjaldt. Der er rester af Maos kommunistiske styre, hvor der også kun var én vilje.

 

 

 

Den store mur har måske stået i 2000 år, og i dag passer man på den. Gamle templer og fjerne minoritetsgrupper er blevet forfulgt og ødelagt, især under kulturrevolutionen - men meget har overlevet, og nu passer man også på det.

 

 

 

Den første kejsers underjordiske terracottahær skulle værne ham i døden, den vokser ved hver ny udgravning  og har vel skaffet ham en anden form for udødelighed end han troede.

 

 

 

 

 

 

Kontrasterne mellem nyt og gammelt, mellem by og land, mellem rig og fattig er voldsomme. Vel er Kina  stadig kommunistisk, men det regeres som om det var verdens største koncern. Måske betyder Konfucius mere for den moderne kineser end Mao.

Kina er blevet en supermagt. Hvad kan vi vente os af kineserne?