I eftersommeren 2012 blev jeg spurgt om jeg ville fotografere til en bog om bogbusser. Det ville jeg selvfølgelig gerne og jeg var rundt i syv bibliotekssystemer med mit kamera. Bogen udkom januar 2013. Flere af billederne havnede senere i tidsskriftet Danmarks Biblioteker og Kulturstyrelsen fik nogle til deres hjemmeside.
Senere er jeg gået i gang med at fotografere til Silkeborg Bibliotek. De vil bruge billederne til Pr. og til Deres hjemmeside.
Selvfølgelig er en smuk og inspirerende indretning i sig selv et motiv, men det jeg helst vil fange er de situationer hvor interiøret bliver befolket og det lyser ud af publikum at det her kan de bruge til noget. Jeg vil gerne fange deres fordybelse i materialerne, børnenes leg i biblioteksmiljørene og kommunikationen med personalet.